tirsdag den 24. september 2013

Dag 1. Veddelev til Salvadparken


Dag 1 – Veddelev til Salvadparken

Tirsdagen oprandt og hele dagen gik jeg det hele igennem i tankerne, der måtte jo ikke være noget der manglede. Den sidste huskeliste blev lavet og tingene derpå streget ud igen, som de nu fik deres plads i kajakken. Godt jeg fik taget den bog med til at læse i om aftenen, for det var da meget optimistisk.

Endelig – hjemme fra arbejde – de 3 store IKEA poser ind i bilen, kajakken på taget og så afsted. Tidsplanen holdt endnu, den lød på en afgang ca. kl 17:30 – jeg skulle jo kun ro 6 km på første etape, bare lige for at komme i gang og det var sådan logistikken passede med familien.

Glad af sted på motorvejen. Så er vi halvvejs, har jeg nu det hele, gennemgang i hovedet. Arghhh – spraydeck. Det ligger på bordet i garagen. Nåå - første afkørsel, af her og retur hjem og hente det glemte spraydeck.

Så er kajakken pakket og smidt i vandet, det sidste kys til konen og så er det derud af. Vups – skal lige have gang i GPSén. Den bliver tændt, nyopladet batterier er isat, så ingen problemer der. Skal lige nulstille trippen, sådan. Hvad fan… batteri lavt. Nåå nye batterier i og så afsted. Møder lige en anden kajakroer på vej ind i havnen. Er det ikke lidt sent at skulle afsted, spørger han. Nej jeg skal ikke så langt – så hej hej og god aften.

Det går fint derud af, men jeg bliver stille og roligt indhentet af mørket. Jeg har ikke roet i mørke før og har ikke lys på kajakken. Føler mig lidt alene der på det mørke vand. GPSén siger batteri lavt, selv med nye batterier arghhh. Finder senere ud af at jeg har nulstillet den totalt, dvs. også oplysningerne om hvilken type batterier der sidder i. Det får jeg rettet senere og så er der pludselig massere af batteri på. Så ro på næste gang og ikke dette panik. Godt der er kort på telefonen også. Den kommer i brug og Salvadparken shelterplads bliver fundet. Trods min ny indkøbte tørdragt er jeg ikke helt tryk ved at sidde der på det dybe vand alene. Kratzzz kajakken går på grund, så der er ikke det store at være bange for mht. dybden.

Pladsen bliver fundet trods mørket. Nå, det er sent, så det bliver tarpén det bliver sat op. Den er lige så ny som tørdragten, men jeg har dog haft den ude og prøvet at slå den op en enkelt gang. Det bliver ikke rigtigt godt. Får sat den op med elastikker rundt omkring et træ. Jeg får gang i trangiaet og så skal der laves mad. Eller det vil sige der bliver kogt vand der skal hældes i en pose og 5 min efter er der mad. Maden bliver spist med velbehag. Syntes tingene omkring mig bliver lidt våde. Hummmm der bliver meget fugtigt her ved vandet under træet. Nå, tænker lidt frem og tilbage. Skal jeg sætte teltet op eller ej. Beslutningen bliver, op med teltet, det har jeg sat op en del gange så det tager ikke lang tid, heller ikke her i mørket. 10 min senere er teltet sat op.


Da klokken er ca. 22 kommer der en bil kørende ind på p-pladsen ved shelteret, den kører så langsomt at alt bliver oplyst, også mig i mit telt. Jeg kan ikke se hvad det er for en bil, syntes det er lidt skummelt. Motoren bliver stoppet og så sker der ikke mere. Holder øje med bilen men kan ikke se noget aktivitet overhovedet. Arghhh, tankerne kører lidt i hovedet. Er det en flok romaer, der vil hjælpe mig af med mit udstyr, så jeg står tilbage i de lange underdrenge i morgen. Der sker intet. Nåå jeg går i seng, med de store ører ude. Behøver jeg fortælle at det ikke blev den bedste nat. Ved 1 tiden vågnede jeg ved lyden af en motor – Hvad fanden var nu det? – Nå jeg var så træt at ørepropperne røg i og så satte jagten på søvn ind igen. Jeg vågnede ca. halv seks med en meget ubehagelig fornemmelse. Jeg fik åbnet øjnene og set mig lidt omkring. Ha – jeg havde sat teltet på en lille skråning. Dvs. jeg vågnede op i det ene hjørne af teltet med de lange underdrenge helt op under armene og soveposen var våd af at ligge helt op af teltdugen. Jeg fik de lange trukket lidt ned så jeg kunne føle mig som en mand igen. Tænk at give sig selv en Olfert. Ud af teltet. Der holdt den. Autocamperen, som var kommet aftenen før. Den havde sneget sig ind, da det jo ikke er tilladt at overnatte på rastepladser, derfor denne stille aktivitet derfra. Altså lige på nær deres varmegenerator der var startet om natten. Morgenmaden blev lavet og tingene pakket sammen. Eller næsten alle tingenen. Jeg kunne bare ikke finde posen til teltet. Jeg ledte og ledte, til sidste gad jeg ikke lede mere efter den. Fandt den så på sin normale plads da jeg fik pakket det andet sammen. Jeg fik fumlet det hele sammen og så var jeg klar, men klokken var også halv 9 og jeg skulle nå et stykke i dag.