lørdag den 28. september 2013

Dag 5. Hven rundt – Nivå


Dag 5. Hven rundt – Nivå

Jeg havde tænkt lidt over hvordan jeg skulle overnatte ved kysten på min vej mod København. Jeg gjorde op med mig selv at det sidste stykke bare ville blive til et transport stykke der bare skulle overstås. Det gad jeg ikke. Så efter morgenstunden ringede jeg til konen og vi aftalte at hun kom og hentede mig i Nivå kl 18.

Tilbage til Hven. Vi stod op sammen med solen, det var sg. flot og vi havde det bedste udsyn ud over vandet mod Sverige. De fleste af os pakkede stille og roligt sammen. Men turen var jo arrangeret af energibundet Jannik. Så inden vi havde nået at pakke helt sammen, havde han lige banket en morgenbuffet på benene med bacon, æg, pandekager, brød og ost, det var bare perfekt. Ja, luksus i forhold til hvad jeg havde fået de andre dage. Igen fik vi spist os mætte.

Depoterne blev fyldt godt op igen. Vi fik pakket det sidste sammen og lastet kajakkerne. Planen var Hven rundt. I forhold til i går, var vejret perfekt, næsten ingen vind eller bølger. Hele flokken kom af sted, det var et fantastik skue med alle de kajakker. Ved sydsiden af øen måtte vi holde tilbage for færgen. Det har jeg så heller ikke prøvet før, men det var jo en lille færge så der gik ikke lang tid før der var fri bane. ¾ rundt om øen var der kaffe/kage pause. Vi havde jo også næsten sejlet 1 time, så det var på tide. Igen kom der kager, kiks og slik på bordet.

Vi havde jo snakket om erfaring mm, så det var kendt at jeg var ny roer. Men, det var en glat sten der gjorde at jeg faldt i vandet da jeg skulle op af kajakken. De andre mente jo det var manglende erfaring, men den sten var glat. Lige meget hvad jeg sagde, var svaret bare ja ja så siger vi det. Jeg kunne ikke overbevise nogen af dem, øv. Heldigvis kom jeg tørskindet i kajakken da vi skulle videre.

Af sted gik det mod havnen på nordsiden, hvor følgebåden lå. Efter endnu en lille time var vi fremme og minsandten om ikke Polle og Birte havde dækket det stor frokostbord der på havnen. Igen igen blev der spist og sluttet af med mere kage. Ville ønske jeg kunne holde lidt igen med kagen, men det går bare ikke. Jeg elsker kage.

Efter en times afslapning med lidt ø vandring eller en morfar i solen var det tid til at vende stævnen mod moderlandet. Der var nogle der tog en overnatning mere på Hven, så var der dem der skulle mod Helsingør og til sidst, dem der skulle mod Nivå. Vi fik sagt pænt farvel og på gensyn. Det sidste der skal siges i den sag. Jeg vil fremover gøre hvad jeg kan for at støtte op om Jannik, hvis han vil arrangere nye oplevelser. Han er den perfekte turplanlægger i mine øjne.

Vi havde lidt problemer med en finne der ikke ville ned, men så snart det var klaret, blev kursen sat mod kysten. Der var ikke de store bølger så det gik fint. Vi holdt os pænt samlet hvis der nu skulle ske noget. Med ca. 1 km til land sank Mikkels kajak stille og roligt. Vi andre 4 kom til undsætning. Vi fik vandet ud af kajakken og sat lugen på igen. Det holdt desværre ikke så længe, så var den gal igen. Vi tømte kajakken endnu engang og pustede denne gang paddlefloates op, fordelte Mikkels oppakning og fyldte hans kajak op med paddlefloates. Mikkel gav den fyld gas for at nå kysten inden vandet havde fyldt kajakken igen. Denne gang kom han lidt længere end før, men ikke tæt nok på kysten til at han kunne klare sig selv. Så vi måtte binde hans kajak fast til en af vores kajakker. Mikkel blev lagt på bagdækket af 2 kajakker og den sidste kajak trak så de 2 kajakker. Det er utroligt hvor hurtigt en kajak tager vand ind hvis en luge er utæt. Mikkel var ved at være godt kold og var begyndt at ryste af kulde. Vi kom heldigvis hurtigt i land. Det våde tøj blev hurtigt taget af og nyt tørt kom på. Efter en løbetur på stranden kom der farve i ansigtet på Mikkel igen. Jeg har aldrig været ude for at skulle hjælpe nogen til søs før. Det var super fedt at der var nogle kompetente roere med. De fik stille og roligt sagt hvad der skulle gøres og alle arbejdede det bedste de kunne. Der lærte jeg endnu engang hvor vigtigt det er at bevare roen. Jeg har stor respekt for dem der gør det og håber jeg selv kan gøre det hvis der er behov for det på et tidspunkt. Bilerne blev pakket og der blev atter sagt farvel og på gensyn. Det var så også det sidste pagajtag jeg fik taget for denne gang.

For at vende tilbage til overskriften, så JA – jeg er begynder med stort B. Der er mange ting at lære og mange ting at opleve.

Begynderbogen er blevet tykkere og er snart mere en god erfaringers bog end en begynderbog. Nu er det bare med at få hevet erfaringer ud af alle de kloge og selv lære noget teknik.


Vi ses på bølgen

Jan Petræus / BRKK